Oprettet af Jens Uhle-Mann d. 22-07-2022 16:39
#22
Hawk Youngblood skrev:
Sådan som det har været de sidste mange sæsoner, der foregår rollespillet for det meste i Løbstråde, hvor folk lykønsker... det gør jeg også selv.... Gab
Så kommer der perioder, hvor jeg tænker nu skal jeg satme ruske op i dette rolespil, velvidende at jeg gør min rolle upopulær hos flere af i andre rollespillere, og nopgen gange bliver jeg i tvivl om alle dem der spiller sure på mig, virkelig er sure, om det er deres rolle der er sur.... Er meget i tvivl om dette...
Men som sagt, når det bliver for kedeligt så vælger jeg nogle gange at forsøge at ruske op i det
Er der ingen af jer der oplever den følelse med at det er kedeligt bare at se på folk sige tillykke med sejren?
Personligt, så har jeg intet imod nogen som helst, så længe de ikke gør andre fortræd.
Min rytter er ret træt af, at hver eneste etape han kører eller ser på TV, så står rytteren Hawk Youngblood og ævler om hans fantastiske egenskaber i rollen som luksushjælper. Det kommer til udtryk en gang imellem og kan ganske givet godt ende med et decideret uvenskab, selv om det mest af alt handler om, at en anden cykelrytter bare fylder en helt masse og min rytter er træt af det. Ligesom der også var en form for mæthed omkring Lance Armstrong og Tour de France. Eller da Sky dominerede. Når nogen eller noget fylder meget, så er det naturligt, at andre får en form for antipati mod det/vedkommende. Mere er der såmænd ikke i det.
Jeg tænker ikke det bør være nødvendigt, at jeg skriver "[ROLLESPIL: ON!] HOLD NU KÆFT HAWK!!![/ROLLESPIL OFF!]" i mine indlæg, for at tydeliggøre, at det er rollespil mellem to ryttere.
Indrømmet; jeg har aldrig været specielt interesseret i rollespil i den gammeldags pen & paper-forstand, men jeg prøver da at forholde mig til, hvor jeg svarer og om det er passende at jeg blander mig rundt omkring her på CC. I løbstrådene f.eks. er min egen indstilling, at der lykønsker man lidt som at tweete tillykke hjemme fra stuen (uden at spamme CC-twitter i den slags), ellers er man med i løbet og snakker med en journalist eller "offentligt" bagefter.
Når jeg svarer på et blogindlæg eller lignende, så prøver jeg også at forestille mig at jeg enten ligger på et hotelværelse og svarer eller er til prisuddeling som gæst, hvor de fleste ryttere vel har en form for åben invitation.